Back to blog

Ny bestyrelse og ledelse

Written by Søren Højland Boesen, Managing Partner21 June, 2021

Til Kvalifiks generalforsamling i slutningen af maj, blev der oprettet en professionel bestyrelse, som skal bistå ledelsen og hjælpe med at professionalisere og vækste forretningen.

Ny ledelse

Som led i den nye organisering, sker der et skift på ledelsesplan. Daniel Riegels træder ud af rollen som Managing Partner og ind i bestyrelsen. Som aftager for Daniel er Søren Højland Boesen, som har været i virksomheden siden 2018, hvor han tiltrådte stillingen som Innovation Lead & Partner. Søren kom fra rollen som Innovationskonsulent hos IS IT A BIRD. Siden hans tiltrædelse har Søren været en central person i virksomheden, hvor han har stået spidsen for en række store projekter for blandt andre DSB, AkademikerPension, A.P. Møller- Mærsk og Københavns Kommune.

August Gjede fortsætter som managing partner og skal sammen med Søren stå driften, retningen og målsætningen om, at levere digitale produkter og rådgivning i topkvalitet.

Stærke kræfter i ny bestyrelse

Bestyrelsen består af tre medlemmer med Lars Kruse som bestyrelsesformand. Lars har startet og ledet flere succes virksomheder heriblandt Praqma, som han trådte ud af i 2019. Foruden sit engagement som bestyrelsesformand i Kvalifik, rådgiver Lars en række startups og er konsulent.

Peter Sandberg har en lang karriere inden for finansbranchen og er i dag en af Danmarks førende Business Angels. I 2019 stiftede han Nordic Secondaries Fund, der har investeret i førende Nordiske startups, som Gomore, Klarna og Actimo.

Daniel Riegels, der stiftede Kvalifik tilbage i 2015, sammen med August Gjede, vil udover hans engagement i bestyrelsen, fortsat være tilknyttet virksomheden på konsulentbasis og være account manager for de største kunder.

Med den nye organisering er Kvalifik godt rustet til at kunne udvikle og skalere forretningen og indfri målet om at skabe brugervenlige digitale løsninger gennem datadrevet design og agil udvikling.