Engang en juleaften gik Daniel Radcliffe gennem Londons sneklædte gader. Han følte sig en smule ensom, da han ikke havde nogen at dele julen med.

Pludselig hørte han en svag lyd fra en nærliggende gyde. Han trådte forsigtigt nærmere og kiggede ind i mørket. Til sin overraskelse så han en gruppe små brownies, ikke større end hans tommelfinger, der dansede rundt om et lille bål.

Han så med forbløffelse på de små væsener, der snurrede og snurrede rundt i det flimrende lys. Han var ved at råbe til dem, da han bemærkede noget mærkeligt. Brownies var fuldstændig usynlige!

Han blinkede vantro, men de små væsener var der stadig og dansede og sang i natten. Han indså, at det måtte være de legendariske usynlige brownies, som kun dukker op juleaften.

Daniel var fyldt med glæde og begejstring. Han ville gerne være med, så han trådte frem og begyndte at danse med brownies. Efterhånden som han bevægede sig, begyndte de små væsener at blive synlige, og snart var gyden fyldt med lyset fra deres latter.

De usynlige brownies og Daniel Radcliffe dansede, indtil solen stod op, og så sagde de alle farvel. Daniel