Pinpoints bedste nyansættelse


Deres marketingteam havde brug for en hjemmeside, der kunne følge med. Hver ny side var et projekt i sig selv, designet var låst fast, og platformen var ikke klar til det, Pinpoint var på vej hen imod, med AI, MCP og skrappere krav til sikkerhed på dagsordenen. De havde brug for en hjemmeside, teamet selv kunne sætte sammen, uden at give køb på hastighed eller en god oplevelse.













- Rebecca Busk
- Patrick Aurbo
- Riziki Nielsen
- Anja Johansen
- Ana Carolina Rijo
Deres marketingteam havde brug for mere frihed i designet og et komponentsystem, de selv kunne bygge sider med. De ville også have en platform, der var klar til AI-workflows og MCP, og hvor hosting og sikkerhed blev klaret for dem.
Kvalifik stod for Webflow-udviklingen. Vi gav feedback på wireframes og brugeroplevelse, mens Pinpoints designbureau skabte brandet og UI'et. Derefter byggede vi hjemmesiden på 120 sider, komponentbiblioteket og CMS'et og tog os af upload af indhold, redirects og SEO-opsætning.
Ved at arbejde som ét team. Pinpoint, deres designbureau og Kvalifik mødtes til et dagligt standup, design og udvikling overlappede, og vi byggede hjemmesiden ud fra genbrugelige komponenter i stedet for at designe hver side fra bunden.
Ja. Hjemmesiden er bygget af 109 komponenter og et sæt skabeloner, så teamet selv kan sætte nye sider og landingssider sammen i Webflow.
Et WordPress-site, der bremsede teamet
Pinpoints WordPress-site passede ikke længere til den måde, marketingteamet arbejder på. Det var svært at ændre i designet, der var intet rigtigt komponentsystem at bygge sider ud fra, og hver ny skabelon betød ventetid på en udvikler.
Platformen skulle også være klar til det, der kommer. Pinpoint bygger AI ind i sit eget produkt og ville have en hjemmeside, der spiller sammen med AI-værktøjer og MCP, er sikker uden konstante plugin-opdateringer og kan vokse, uden at backend-vedligeholdelsen hober sig op.
Hastighed betød lige så meget. Hjemmesiden er der, hvor Pinpoint vinder nye leads, så den skulle være hurtig, og oplevelsen skulle føles lige så gennemtænkt som brandet.
En komponentbaseret Webflow-platform, teamet kan bygge med
Pinpoints designbureau skabte brandet og UI'et i Figma. Vi kom ind allerede på wireframe-stadiet og gav feedback på, hvad der ville fungere godt i browseren og for brugeren. Det gjaldt responsivt design, funktionalitet og flowet gennem hver side. Derefter lagde bureauet brandet ned over det endelige UI.
Herfra byggede vi hjemmesiden i Webflow fra bunden. Med et bibliotek på 109 komponenter og et sæt skabeloner kan marketingteamet sætte nye sider sammen uden en udvikler. CMS'et rummer 300 sider, og der er plads til mange flere.
Vi holdt brugerrejsen i fokus på hver eneste side, så vejen fra første besøg til at tage kontakt er nem at følge. Specialudviklede animationer giver produktet liv undervejs og trækker blikket hen på det, der betyder noget, og de er bygget, så hjemmesiden forbliver hurtig.
Det meste af indholdet blev skrevet om til den nye hjemmeside. Vi uploadede det hele, satte redirects op fra de gamle URL'er og flyttede SEO-opsætningen med for at beskytte den synlighed i søgeresultaterne, Pinpoint havde bygget op.
Ét dagligt standup med tre teams
Otte uger fra færdigt design til lancering giver ikke plads til lange overleveringer. Pinpoint, deres designbureau Kohde og Kvalifik mødtes hver dag med de rigtige folk om bordet, så spørgsmål blev besvaret samme dag, og beslutninger ikke skulle vente på næste møde.
Design og udvikling kørte side om side. Når noget i designet skulle tilpasses til browseren, tog vi det op tidligt og løste det sammen i stedet for at opdage det til sidst.
En hjemmeside, Pinpoints team selv kan drive
Pinpoint lancerede en hjemmeside på 120 sider otte uger efter, at designet var klar. Marketingteamet bygger og opdaterer nu sider ud fra et fælles komponentbibliotek uden at vente på en udvikler.
Webflow står for hosting og sikkerhed, så der er ingen plugins at patche og ingen servere at vedligeholde. Hjemmesiden kører også på en platform med sin egen MCP-server, klar til de AI-workflows, Pinpoint bevæger sig hen imod.



.avif)


















%252520copy-2.avif)













